Det store svenske ejendomsinvesteringsselskab Corem Property Group har investeret i en 23.500 m² stor ejendom i Roskilde, som er udlejet til den danske logistikvirksomhed DSV.
Med sommerens nyerhvervelse har Corem Property Group dermed fordoblet sin aktuelle portefølje i Storkøbenhavn og således yderligere befæstet sin solide position i Øresundsregionen.
Det svenske selskab ejer og administrerer nu omkring 45.000 m² i Danmark.
Ejendommen på Kumlehusvej 1 i Roskilde er stadig under opførelse og forventes færdig i efteråret 2014.
Som led i den såkaldte sale-and-lease-back handel har Corem Property Group indgået en 10 år lang lejekontrakt med den aktuelle lejer, den internationale transport- og logistikvirksomhed DSV.
“Vi har længe overvejet flere potentielle forretninger i Danmark for at styrke vores position i Øresundsregionen. Derfor er vi stolte over at kunne præsentere DSV som vores lejer- vi ser meget frem til samarbejdet,” siger adm. direktør i Corem, Eva Landen.
Læs mere om Corem Property Groups sale-and-lease-back handel.
Firmaets genvej til ledige lagerlejemål i Roskilde.